Er det ulovligt, at oprette en ny forbrugspost i mit købestop? For det gør jeg nu

1116add8fc401f3318323a3033502285

Jeg har haft svært ved at tro på, at jeg godt må tilpasse købestoppet – at der ikke er en formel, som jeg kan følge – fordi vi jo lever forskellige liv hver især. Der er selvfølgelig nogle grundprincipper der giver mening for langt de fleste og det skaber en ramme for et købestop. Jeg har i stået i situationer, hvor jeg ikke har kunne finde ud af hvor, jeg skulle tage penge fra. Så sent som forleden, hvor min cykel punkterede, og gearet gik ud, igen. Hvor de små lappeløsninger (hive lidt i den ledning, banke lidt på det led…) bare ikke fungerer, hvis min cykel skal kunne køre igen – jeg har prøvet det nok nu, så jeg konkluderer af erfaring. Jeg havde ikke tænkt realistisk over hvad et transportbudget kan dække over. Jeg har nemlig ikke sat penge af til det, andet end når jeg skal på arbejdsweekend med Ø.L. og højskoleprojektet – og det går under en seperat forbrugspost der har projektets navn. Men bagklogskaben sidder jo og kommenterer, at bruger jeg cyklen, som min “gratis” transport – 10km mindst hver dag, i et år, ja, så kommer der nok en dag, hvor der skal repareres. Den kan tages til familiens cykelkyndige, men de skal jo måske ud og købe en slange, nyt gear, eller andet, og så skal der jo punges ud et sted fra.

Så vi har aftalt, at fra de 1000,- som vi samlet har tilovers stort set hver måned fra madbudgettet, der lægger vi hver 200,- til side, til alle de mærkværdige ting der er opstået i løbet af købestoppet, som har vist sig at kræve penge. Måske vi forhøjer den til 300,- hver senere, men for nu vil vi teste og se, hvordan det fungerer. Det gælder også mad, som vi køber seperat, hvis jeg eks. glemmer, at tage frokost med i skole. Så må jeg tage fra den konto – det inspirerer mig forhåbentlig til at huske madpakken, cykle udenom glasskår på cykelstierne, og generelt spørge mig selv, om det virkelig er nødvendigt nok en ting, til at tage og bruge fra de sparsomme 200,-

Reklamer
Standard

Kontekst på cue cards til bekvemmeligheden

“Jeg prøver ikke at bruge unødvendige penge i år”

er hvad jeg oftest fortæller, når der bliver foreslået mig, at købe eller investere i noget. Så sent som i dag, hvor jeg nævnte nogle fede arbejdsbukser en medstuderende havde på, og min ven så var hurtig til at finde mærket, som han følger på Instagram, og vise mig farvemulighederne, og at han også selv gerne ville have et par, så vi da bare kunne lave en stor bestilling sammen, og spare fragten. Jeg er også blevet anbefalet forskellige cykelforretninger, efter min cykel gik i stykker for nogle uger siden. Og når jeg bliver lokket hen i fælden, som ofte er forklædt som hyggeligt social samvær, hvor vi bare surfer rundt på hjemmesiderne og inspireres til at købe. Og glemme budgetter, opsparing, og næste måneds regninger. Der er jeg tæt på, at glemme, at det, efter alt, er en fælde. For mig i hvert fald. Og var en fælde i for lang tid, hvor jeg blev mast nok til, at jeg mistede fornemmelsen for forbrug, økonomi, og hvordan en stemme som aktivt eksisterende individ kan lyde og se ud.

Der kunne jeg godt bruge en pocket-size Bob Dylan, med håndskrevne påmindelser om de ting, jeg stadig er ved at lære, at rykke fra den øjeblikkelige bekvemmelighed til den langsigtede. Sådan en, jeg lige kunne hive frem, og så få kontekst på tingenes tilstand på få sekunder.

For et købestop bringer altså mening til mit liv – ingen siger det skal være et permanent tiltag, men hvis det bliver dét, så skal ingen i hvert faldt heller ikke sige, at det er at fratage sig hverdagsglæden, eller være fattigdomsturist for den sags skyld. Jeg stopper jo ikke med at købe for at hæve alle de sparede penge, gemme dem i madrassen og så aldrig turde bruge dem. Jeg har klare ønsker, og vil eksempelvis også gerne have sat konkrete handlingsplaner for hvad der skal bruges penge på i hvilken rækkefølge, når jeg kommer længere ind i året. Jeg kan jo gå i menuen herinde, og genlæse hvorfor jeg holder købestop, i år især.

Og så lærer jeg også, ved at være kritisk omkring nutidens forbrugsmønstre, at der jo ligger noget dybere til grund for hvorfor vi vil købe ting og bruge penge på alt og intet. Jeg kan sagtens konkludere på mig selv, at jeg, siden min cykel gik i stykker for et par uger siden, har overvejet bare at sige hul i det og købe en ny, ordentlig cykel, og så endelig have en cykel der passer til mine æstetiske og praktiske præferencer; at det egentlig har noget at gøre med, at jeg ikke vil se sjusket ud (hvad end det betyder helt konkret), ikke være moderne nok, og ikke passe ind i Københavns smarte cykelkultur. Min cykel repræsenterer mig ikke, og det har jeg det svært ved, når den næsten er en del af det daglige outfit. Apropos, så er påklædning også noget der ruller ind over mit tankespind. Ofte med lysten til at købe nyt nyt (som arbejdsbukserne), eller i hvert fald, måske bare luksus secondhand. Det at booste mit selvværd og min selvtillid, ved at købe mig til klæder der kan repræsentere den person jeg ser mig selv som (ønskende at være). Jeg synes det er fint, at udtrykke sig gennem tøjstil, og jeg tror aldrig jeg vil gå for meget på kompromis med min æstetik og hvad jeg synes er god stil, men jeg vil, vil, vil! før jeg bruger penge på påklædning igen, kunne føle mig nok værd og hvile med selvtillid indeni til, at kunne klæde mig i hvad som helst og stadig udstråle især de ting. Det er ikke noget materielt der definerer mig bedst. Write that down on a cue card, you!

giphy

Standard

Gå raskt på livets modkørende rullebånd – så skal du se fremskridt i dit købestop

tspa_0003186f

Der er mange oplevelser, jeg ikke ville have haft, hvis jeg ikke havde været aktiv deltager i mit købestop. Hvis jeg kun stoppede med at forbruge – metaforisk kun gik i normalt tempo på det modkørende rullebånd. Jovist, det ville stadig være bedre end at stå passiv, og frivilligt lade mig selv blive kørt tilbage – som det plejede at føles. Ukendt forhold til økonomi, til de muligheder jeg kan skabe for mig selv, og til den selvstændighed der kan graves frem, og vil dulme enhver tvivl og negative følelses-spiraler.

Det er en livsstil, det købestop. Nogle gange kan det ord godt tage pusten fra mig, for det er jo så konstant, og når noget er konstant, så kræver det en kontinuerlig opmærksomhed – en arbejdslampe der skarpt viser hver detalje, som jeg har indgået aftale med. Men hvor jeg dog også elsker, at gå i rask tempo, ja, nogle gange gadedrengehoppe, på grænsen til løb, på rullebåndet – for de skridt, de tager mig fremad. Det, at mærke pulsen og blodet i omløb – det er livsgivende. Et hvil, der for en stund vil holde mig stillestående, eller kørende tilbage, lærer jeg også noget af, og det bliver jeg ikke foruden. April var eksempelvis lidt af et hvil på rullebåndet med almindelig gå-tempo, hvor jeg købte take-away og derfor sled mere på madbudgettet. Hvor jeg købte arbejdsbukser til studiet, som jeg, helt radikalt set, godt kunne have overlevet uden. Det er rart, at have muligheden for at holde et hvil. Jeg kan bare meget bedre lide, ikke at holde det, men besidde det. Hvile i mig selv, og ikke have behovet for at hoppe tilbage ind i hjulet, når jeg vil holde et hvil. Der, hvor det går så stærkt, at mønter og sedler falder ud af pungen, kortet bliver brugt bevidstløst, og Pelican Storage lagerrummet må opgraderes. Jeg synes det er spøjst, hvordan jeg bilder mig selv ind, at det er i hjulet, at jeg kan holde et hvil…

Jo længere ind i mit købestop jeg kommer, begynder jeg dog at forstå, at hvilet ikke skal holdes som, afsides at tage et hvil, men skal holdes som at besidde hvile – altid, og indeni.

 

Standard

Frugal Friday III

Ugens nøjsomme opsamling

8978b24b05a5722cfd0390acc36e7130

I Janes nøjsomme fodspor, vil jeg holde Frugal Friday; et koncept, hun har startet, hvor der samles op på de nøjsomme skridt jeg har taget i løbet af ugen mod en sundere økonomi, minimalisme med mening og et bæredygtigt liv.

I denne uge har jeg:

  • Været til maduddeling aka bekæmpet madspild og sparet masser af penge.
  • Haft hjemmelavet frokost med på studie, alle dage.
  • Købt nødder fra Nøddebazaren, som udkonkurrerer supermarkedernes priser.
  • Lavet melonmxlk og gemt pulpen til boller.
  • Bagt boller på svedjerug, spelt, havre- og melonmxlkspulp, og hyldebærsaft (som en del af væsken).
  • Repareret min cykel selv da gearet gik ud.
  • Cyklet til- og fra skole hver dag.
  • Blandet en kakao – hvor den med havremælk blev for tyk – med almindelig kaffe, så jeg fik en mocha, i stedet for at hælde kakaoen ud.
  • Arbejdet en halv time hver dag, på min digitale minimalisme handlingsplan.
  • Købt hakkede tomater på dåse, i stedet for flasketomatsovs, da de er billigere pr. kg.

 

Standard

Hverdagsglimt fra købestoppet:

Jeg elsker hjemmeklipning, og den personlighed mit hår får fra dem der har klippet det. Jeg har på det seneste lysnet mit hår med en blanding af citroner (fra maduddeling) og kamillete – og det virker! Der er kommet lidt lyse nuancer her og der. Ellers er jeg pt. ved at bruge mine hårprodukter op og har planer om at gå no-poo bagefter. 

Cafefornemmelse, derhjemme. Og hyggen, der findes i stearinlysets skær (som Jan Grarup sagde). Kaffe fra maduddeling, hjemmelavet havremxlk, mælkeskummer havde vi i forvejen.

Plastikfri måned begyndte med kampen om at finde smør uden plastik i emballagen. En gammel artikel på nettet hintede mig hen til Torvehallerne, og jeg fandt denne friskkværnede franske smør, som jeg fylder mit eget glas op med. 45,- for 240g plastikfri produkt der gør mig glad. 

Tøm skuffer og skabe – bliv kreativ! Den her persille havde ligget i fryseren i for lang tid, og det kunne altså konkluderes, at den ikke blev brugt når den lå der. Så jeg tøede den op, tørrede den i ovnen, kørte den i minihakkeren, og blandede den med noget tørret timian, rosmarin, oregano – og så var der italienske krydderier igen.

Et lidt større projekt, som jeg kastede mig ud i, var at lave egne flåde tomater af nogle økologiske, som GRIM havde fået leveret fra Italien. Jeg lavede faktisk en sukkerfri (sødmen kom fra rosiner) ketchup af dem, som smagte fantastisk. Jeg tror jeg holder mig til dåsetomaterne pt. og når jeg får mere tid (og et stort læs økologiske tomater) så vil jeg med glæde gøre det igen.

Jeg lader som om, at jeg har lidt ekstra tid i det her købestop (for jeg har stadig lige så meget at se til – jeg bruger min tid anderledes, men den kan stadig bruges fuldt ud). Skal jeg på genbrugspladsen, samler jeg skrald på vej derhen. Træner jeg udenfor, samler jeg en håndfuld efterfølgende. Det giver SÅ meget mening og er også bæredygtigt for mit indre. Jeg bruger emballage, som køkkenet har genereret – kan det indeholde noget, så bliver den skraldepose til mine ture. 

2019-05-07 21:22:14.031

Jeg har det virkelig sjovt med at bage boller, og det er jo en genial måde at få bugt med diverse mærkværdigheder fra køkkenet. Her ses dej med ølandshvede, spelt, grønkål, æblemos, chiafrø, pulpen fra havremxlk. Alt kan puttes i! Når jeg laver melonmælk putter jeg også pulpen (som jo også er kernerne fra melonen) i min bolledej. Jeg har også brugt en lille rest hyldebærsaft, og jeg elsker grøntsager i boller.

 

Standard

Madbudget på (næsten altid) 1000,- for to personer – let’s break it down.

Inspireret af et medlem i Verdens Bedste Facebookgruppe, som søgte inspiration til at køre købestop på madbudgettet, tænkte jeg at et centeret skriv omkring vores madbudget, ville være til hjælp. Vores, ser ud som det gør, fordi vi 1) er én der er selvstændig og én der er studerende og derfor, til tider, har mere frihed til at forme vores hverdag så det hjælper købestoppet. Det nævner jeg eksempel på nedenfor. 2) så er undertegnede er glad for at lave mad og prioriterer gode og nærende måltider, og det er selvfølgelig en smart til at være glad for, når der skal spares og derved også skal hjemmelaves mere. 3) Vi er vegetarere, og laver, i langt de fleste tilfælde, helt plantebaserede måltider. Jeg har set det sket, mere end forventet, at venner og familie, bliver vegetarer, fordi kødet er det dyreste på indkøbslisten. Så plantebaseret kost er ikke kun et valg de miljøengagerede, og dyreretsforkæmperne tager; det kan helt simpelt batte sig på den økonomiske front, at undgå kødet i så stor grad som muligt – og herinde er samlingspunktet købestop og økonomisk uafhængighed, og det er hvad jeg handler efter.

Foodsharing – Den største sparepost for os

Jeg henter mad til maduddeling på Nørrebro, og er du en researchdetektiv, kan du måske endda finde noget foodsharing i nærheden af dig. Her kan der hentes så meget mad, vi kan bære. Maden kan have buler, skrammer, være for moden til supermarkedernes standarder eller der er simpelthen små dele der er rådne.

Jeg synes lige, at vi pauser læsningen herinde, og læser Fødevarestyrelsens, Tjek Datoen kampagne. Med en viden om, hvordan du kan bruge maden i retter, sorterer muggen fra (uden at gøre dig selv syg af resten) og opbevarer maden korrekt i køkkenet, så kan du vinde meget på den økonomiske front – og samtidig kalde dig miljøbevidst; tjek eksempelvis (og især!) bevægelsen Stop Spild af Mad for flere tips.

Brug op, før du går ud og køber mere.

Jeg startede mit købestop ved, på madfronten, at følge Neohippies råd til mad på et minimalt madbudget. At pause indkøbsturene, og alene fokusere på at bruge op hvad skabene gemmer, blev motivationen. Jeg fandt ud af, at Aprils huller og bump i asfalten beviste, at der altså VIRKELIG kan bruges endnu mere op (end jeg tænkte var muligt i Januar eks.) fra skuffer og skabe, når der ikke er mange penge tilbage på kontoen. Jeg har i April, tømt stort set hele fryseren og køleskabet og brugt glas og tørvarer på andre måder end hvad de har været tiltænkt. Eks. makroner, som røg i foodprocessoren, og bagefter i en pandekagedej, da jeg ikke havde sukker, og ikke gad købe. Jeg fik et lille realitetscheck-boost fra Janes skriv, som jeg kun kan anbefale jer at læse.

Prioriter hjemmelavede måltider

Når jeg tænker over det, så er min interesse i madlavning vokset med mit ønske om at give min krop næring. Det kom også af en kostsændring, hvor jeg følte fra omkring, at jeg skulle være bekymret om at få den rigtig- og nok næring, så jeg begyndte at dykke ned i hvad jeg får gennem forskellige råvarer. Men hvad dælen gør man, hvis man bare virkelig ikke interesserer sig for madlavning? Jeg synes nemlig, at det er et aktivt valg, jeg tager om at tillægge nogle af mine fireogtyve timer, til madlavning, men hvis man vitterligt ikke kan (lide at) lave mad, hvad så? Jeg har ikke rigtigt andre ideer end et madlavningskursus. Og så, for måske presset omkring et hjemmelavet måltid kan falme lidt, hvis vi eks. laver mad SAMMEN. Simpelthen, ring en ven op, og så laver I dælme et stort måltid sammen, hvor I har til frokost næste dag også. Så har du både ordnet måltid og socialt samvær i et og samme hug. Og I kan inspirere og hjælpe hinanden, da vi optager læring bedre fra folk der inspirerer os, og vi har vel valgt menneskerne i vores liv (vi gerne vil spise et måltid med) af blandt andet den grund? Men prioriter at lave mad. Måske du kan se, at du har et par timer ledige om onsdagen? Så gør det til din store madlavningsdag. Er du alene, så sæt en serie på i baggrunden, en god podcast, eller tænk dig til løsningen af et problem, du står med, i ægte Cal Newport stil.

Prøv plastikfri måned

Det viste sig faktisk, at da jeg i April undgik varer pakket i plastik – med kombinationen af maduddeling, respekt for maden (#stopmadspild), og hjemmelavet – så sparede jeg mere end da jeg ikke bevidst undgik plastikemballage. Jeg vil virkelig gerne hen imod ikke at skralde hvor jeg lægger mine penge – den kedeligste og derfor også fedeste, at fjerne fra hverdagen, er plastikken, og at det sparer mig penge, får kun mit bæredygtige købestop til at give stående klapsalve. Jeg vil anbefale at læse Reusable Nations “Is Shopping Zero Waste More Expensive? Or Can It Save You Money?”

Lær at gennemskue markedets skjulte agendaer

Supermarkederne er langt fra indrettet tilfældigt, emballagen og ordene på maden er nøje udvalgt, og aaaaalt er med henblik på at få os til at bruge “money, money, money”. Se selv, i DR’s “Manipulator” afsnittet om det frie valg, og også tredje afsnit af “Vanens Magt” afslører, at den sidste hylde før kassen er den dyreste hylde i supermarkedet for en producents vare. Når du ikke længere falder for 2-for-1 og farverige reklamer, så ved du, at din vigtigste stemme; hvor du ligger dine penge, er selvstændigt lagt, uden for megen påvirkning. Tag magten tilbage over din økonomi, og husk indkøbslisten!

 

 

Standard

En måned uden at købe plastik – kan et købestop arbejde med det?

d04473e814606973d167dd679b1bfeacFordi et ét-årigt købestop ikke er nok udfordring? Jeg står i den situation, at den ene af husstanden herhjemme, skulle rejse, og jeg derfor er ene dame på matriklen i april måned. Jeg er også ene om seriøsiteten omkring at stoppe med at bruge så meget plastik som muligt. Og hver dame sin sag, men derfor tænkte jeg også, at undertegnede dame, skulle bruge muligheden i at være alene hjemme, til at se om det fungerer i hverdagen og livssituationen, at droppe plastik. Bare plastik for nu – vi taler ikke om glas, metal, papir, pap osv. selvom det kunne være rart, at alt skrald jeg genererer kan smides på komposten eller til bioaffald (vi har hverken). Man kan vel drømme.

Jeg vil mest af alt se hvordan det ser ud økonomisk, da jeg tit fornemmer, at det desværre er billigere, at handle varer som kommer i plastikemballage, men jeg er nødt til at prøve, og så kan der konstateres når vi når til maj. Det eneste jeg indtil videre bringer ind af døren af produkter, er mad, så opmærksomheden bliver rettet derhen automatisk. Lad os se hvordan det er gået, jeg har nemlig holdt en plastik-fri-dagbog, så du kunne få et dag-til-dag indblik.
God læsning!

Dag 1: Jeg skulle i supermarkedet, fordi vores æbler derhjemme (som vi har fået af en familieven) er så godt som stået af, og vi derfor ville lave en æbledrøm, som krævede mandler. Men, de skulle jo findes uden at være pakket ind i plastik – og det var de ikke. De var kun dér på hylden, på tilbud endda, fra Californien, i plastikemballage. Havde de ikke været fra den tørkeramte stat, havde jeg måske snydt mig selv til at tænke, at den første dag ikke tæller, ligesom Nytårsdag.

Dag 2: Jeg googlede ‘Æbler og Butterdej’ – to ting (jeg havde), som med held kunne skabe noget sødt med de runkne frugter. Jeg havde et lille glas kanelsukker stående – det sidste sukker også. Og til mit held har franskmændene en opskrift ved navn ‘Tarte Tartin’ der kunne få bugt med næsten alle æbler. Ingen mandler brugt eller købt – ingen kvaler.
Jeg har hverken hentet mad til maduddeling, eller pakket grøntsager, så jeg har ugen til at få tømt ordentligt ud i køle/fryser, som er tiltrængt.
Når der skal købes ind uden plastik, så medbringer man oftest sine egne glas, poser og anden opbevaring. Jeg tager derfor til min sy-kyndige søster, og syer nogle madposer, som ligner en mindre stofpose. Gamle glas skal jeg finde i nogle flere størrelser end dem vi har i køkkenskabet. Jeg tror, at kælderen gemmer på dem.

Dag 3: I dag formåede jeg ikke kun, at undgå at købe plastik med hjem, men også brugen af det overhovedet. Jeg har været til tandlægen, og tog mit eget glas med, i stedet for det plastikkrus man kan skylle munden med. Jeg har købt æg, men ellers ikke andet, da jeg stadig leder efter en smør, der ikke har noget plastik i emballagen.

Dag 4: Jeg sparer tydeligvis på madbudgettet, da der går mere tanke til før jeg tager madvarer i kurven.

Dag 5: I min jagt på at finde en smør, som ikke har plastik i sin emballage, faldt jeg over en gammel artikel på anmeldelse af smør. En fransk af slagsen, fra Torvehallernes Ma Poule, skulle have én i pergamentspapir – så det skulle testes. Det er jo det befriende ved sådan en måned her. Det lyder nemlig dyrt: 35,- for 250g, men jeg vil netop teste hvordan det ser ud økonomisk, sådan en måned uden at købe mad med plastikemballage. Nu skal jeg lige nå til vejs ende og se om jeg holder mig inden for det normale beløb, mere eller mindre 500,- (vi er to i husstanden, som i 2019, har sat et samlet madbudget på 2000,- men hver måned kun har brugt for omkring de 1000,- og derfor gerne vil fortsætte således), MEN hvis det ser fint ud, så tror jeg faktisk, at jeg har fundet stedet, at købe smør.
Torvehallerne på en fredag efter fyraften, er nok en af de hektiske tidspunkter, at handle på, men selve oplevelsen; at købe fra en bod, der sælger produkter af høj kvalitet, den autentiske, lokale stemning og personalet, er super attraktiv. Mine syv år med skolefransk, blev brugt med ekspedienten, og de havde en friskkærnet smør stående i en trætønde, som jeg besluttede mig for at prøve fremfor deres tre variationer af La Grande Prairie beurre, som jeg oprindelig kom for. Jeg havde taget to gamle glas med, i tilfældet af, at jeg skulle have mere end én ting i LØS, som var næste stop, og jeg brugte så det ene glas til smørret, som blev vasket og fyldt med 200g smør for 38,-. Som smager FAN!TAS!TISK! Jeg small-talkede med en mand der ventede ved siden af mig, og han konstaterede, at det var noget af en pris for smør. Fra hvad vi er vant til at blive tilbudt fra supermarkederne, ja, der er det noget af en pris, men det koster stort set det samme som en cafe-kaffe – så kan man undlade bare én kop af dem, og derimod få sådan en smør, så er det da en bytning der er til at overskue – i hvert fald i min optik. Jeg er desuden blevet overrasket over, hvor mange varianter af supermarkedssmør der er fra Arla, og dem vil jeg af personlige årsager ikke støtte (som vi alle jo har firmaer, organisationer eller produkter, vi bevidst ikke støtter økonomisk), så når jeg kan ligge min største stemme, nemlig mine penge, et sted hvor det giver mening for mig, så vil jeg gerne gå det ekstra for at gøre det.
Jeg tog derefter i LØS, da jeg manglede noget pasta. Jeg er ikke stødt på en anden emballage end plastik i supermarkederne. 10,- for 346g synes jeg dog er dyrt, så det er måske ikke alene dér jeg vil købe pasta, selvom det også giver mening for mig, at støtte et lille, nydefinerende supermarked, som LØS.
Ellers har jeg ikke haft brug for en større indkøbstur – jeg er tilbage til fokuseret at bruge hvad køkkenet gemmer på, og jeg har kunnet lave nærende måltider uden problemer indtil videre. Jeg købte også en pakke øko gær til 4,95, for at bage rødebedeboller i morgen. Jeg har spist aftensmad med min forælder, og da jeg så ikke er på eget plastik-fri-territorie, blandede jeg mig ikke. Jeg fik lidt madvarer med hjem, som ville gå til spilde hos ham alligevel, og det fik mig til at tænke på, at vi alle burde dele mad, vi har på fornemmelsen ender som madspild, med hinanden. Skal du ses med en ven, eller et familiemedlem, og du har noget mad, du ikke får spist, så spørg om de kan bruge det, så vi kan få stoppet det store problem, madspild er. Del mere, spild mindre, tak.

Dag 6: Jeg har lavet en bolledej af det fuldkorns ølandshvede og speltmel, jeg købte tilbage i februar, havregrynspulpen fra det havremælk jeg har lavet den seneste uge, en halv fintreven gul rødbede, chiafrø, og lidt loppefrøsskaller. Jeg lader dejen hæve en hel dag (gerne længere). Jeg har lagt røde ris, og rød quinoa (fra maduddeling) i blød til kogning i morgen (læs bl.a. her hvorfor). En smart måde, at lade sine forskellige gryn vare længere, er at blande dem – lidt af den ene og lidt af den anden. Dette lærte jeg med de lækre, men dyre søde kartofler, som jeg blander med almindelige for at spare på dem.

Dag 7: Jeg har været oppe tidligt, da jeg skulle med tog for, at arbejde på øko-landsby- og højskoleprojektet. Intet at nævne i dag; ingen plastik genereret. Jeg har kogt ris og bagt boller til den kommende uge.

Dag 8: Plastik fail! Jeg fik ikke taget min mad til skole, ud af fryseren i god nok tid, og havde nu kun en klump frossen grøntsagsbolognese. Jeg havde også glemt egen beholder til den mad, jeg nu skulle købe. Der blev derfor både genereret en plastikbakke og en plastikgaffel. Jeg tog dem med hjem til affaldssortering, men perfekt skal det godt nok ikke være, og jeg er blevet mindet om, at have egne spiseredskaber med når jeg går ud af døren. Jeg hentede gratis mad til maduddeling (søde kartofler, rødebede, champignoner, kaffe, bananer, gulerødder, forårsløg, porre, pærer, bladselleri, citroner og broccoli), hvor der på nogle af madvarerne er plastikemballage. Det er min undtagelse i sådan noget her plastik-fri livsstil, da det er mad der ville være blevet smidt ud ellers, og det bliver så selvfølgelig affaldssorteret i min varetægt. Maduddeling er yderst miljøvenlig, og det er jeg glad for at have implementeret.

Dag 9: Jeg tog revanche, og fik nu lov til at spise min lækre plantebaserede bolognese. Kaffe med hjemmefra i termo, og egen gaffel. Intet plastik produceret – jeg samlede endda et tabt plastikkrus op og tog det med hjem til affaldssortering. Jeg lavede en stor portion alt-godt-fra-køkkenet, så jeg har frokost til de næste par dage.

Dag 10: Endnu en gang lavede jeg havremælk og denne gang blandede jeg blendet indmad fra melon med i, til en stor portion ‘melon milk’. Pulpen fra melon og havregryn gemmes til bollebagning.

Dag 11: Jeg glemte i dag bestikket, men lånte heldigvis min medstuderendes gaffel. Havde jeg ikke kunne det, havde jeg nok sprunget frokosten over, da jeg virkelig ikke magtede at både købe en gaffel, og så én af plastik.

Dag 12: Jeg gik på ferie i dag, intet plastikrelateret at nævne.

Dag 13 og 14: En weekend der ikke stod på meget, jeg har ikke købt noget endnu heller.

Dag 15-20: Jeg blev i påsken ramt af en slem forkølelse, og levede af stærk suppe og te i rigelige mængder. Jeg gik ud én gang og købte take-away, da jeg ikke havde energien til at lave mad. Da jeg havde lagt min bestilling, gjorde jeg det klart at jeg gerne ville undlade plastik – de brugte plastikhandsker, og dem skulle de bruge – og det kan jeg ikke sige så meget til. Jeg tog min plastikfrie mad i mulepose, og sagde nej tak til plastikbøtten med dressing og plastikbæreposen. Det resterende papir og aluminium, sorterede jeg til genbrug. Lørdag samlede jeg skrald på vej til genbrugsstationen. Hvis det plastik jeg genererer (enten noget fra før plastik-fri-måned eller eks. maduddeling) kan indeholde skrald, så bruger jeg dem som mine “poser” og har derfor en grund til at få beskidte hænder (jeg bruger nogle havehandsker) og forstå omfanget af hvor meget skrald der ender i vores natur. Det er et godt realitetscheck – at få problemet på nært hold.

Dag 21: Jeg sås med en veninde fra Aarhus over en gåtur med øl. For anden gang på en uge, kunne jeg ikke dy mig – med to øl i maven, velvidende om et tomt køleskab derhjemme og en tid der løb fra mig, gav jeg efter og bestilte igen ude. Plastik fail! En minibøtte der måtte komme til affaldssortering.

Dag 22: At vælge take-away to gange på en uge, er noget som svækker madbudgettet, så jeg har hanket op i mig selv, for det holder ikke i det lange løb. Jeg har for nogle måneder siden lavet mine egne flåede tomater, da GRIM havde økologiske tomater fra Italien i deres ugentlige kasse. Ud af dem, knust grønkål og en halv dåse kokosmælk, lavede jeg en tomatsuppe. Jeg skal have lagt en plan for hvad jeg skal købe, hvor jeg bruger så lidt penge som muligt. Jeg fandt en åben Fakta, men det var ærligt chokerende, hvor få ting jeg kunne bringe med hjem. En cream cheese, squash, sød kartoffel, og kikærter var hvad det kunne blive til, og jeg fik bikset en frokost klar til skole dagen efter

Dag 23: Jeg kommer ikke til at holde mig inden for 500,- ønskegrænsen, som vi hidtil har formået, men det har været en måned hvor jeg har købt frem, med eks. mel og rissirup. Også, at have spist take-away, er ikke det billigste. Det der dog nok mest har gjort at jeg ikke har kunne holde mig inden for grænsen, har været, at jeg ikke har hentet overskudsmad, som jeg plejer at gøre ugentligt. Jeg har gjort det én gang i denne måned, og det er selvfølgelig ærgerligt, at jeg har været forhindret de andre gange, men jeg har så fået en erfaring i hvad der virkelig batter på madøkonomien.

Dag 24: Jeg har været i LØS for at købe gryn; røde ris, og fire kartofler, en fennikel og to gulerødder.

Dag 25: Jeg fik igen bikset en frokost frem, som jeg har haft med i gamle glas, da de er den bedste madkasse for en minimalistisk økonomi – og købestoppet. De er der allerede, fra indkøb, og de kan indeholde mad, så det er perfekt. Grunden til, at jeg nævner det, er at to af mine medstuderende, som jeg plejer at spise frokost med, i dag også havde pakket deres frokost i gamle glas – jeg kan fornemme, at det har smittet af, og det er jo den største kompliment!

Dag 26-28: Efterhånden er alle skuffer og skabe tomme, og jeg glæder mig til at få noget hjem fra maduddeling i morgen. Jeg var nødt til at købe lidt, så før jeg hentede min mor i lufthavnen, tog jeg i Netto, og købte hvad der var af grønt emballagefrit. Jeg havde min egen pose med til et rugbrød.

Dag 29: Et plastikfail, til maduddeling, da jeg tog imod en kaffe i en to-go kop! Pokkers.

Dag 30: Lysten er falmet stærkt til at skabe skrald hvor jeg bruger mine penge. Det har været en god lektie, og rart at prøve på egen hånd. Der er faktisk ingen tvivl om, at jeg sparer på madbudgettet, da der går mere tanke til før jeg køber noget, og derfor også godt kan komme frem til, at jeg ikke rigtig har brug for det. Jeg tillægger mere værdi til det mad jeg har cyklet lidt ekstra for, værende i Torvehallerne, eller LØS, og det bliver brugt ordentligt og helt.

 

 

 

 

 

Standard