Når hverdagen har indfundet sig,

er der bare ikke så mange åbenbaringer og øjeblikke, som trækker mig til tasterne. Jeg har haft meget travlt; været “busy” – et ord, jeg virkelig ikke går ind for at bruge, men travlt, jo, fordi jeg har taget for mange ting på tallerkenen, oveni den rigelige mængde jeg i forvejen har, så det har ikke været kønt eller optimalt, og jeg har prøvet at finde en balance i de seneste uger, så jeg kan have mig selv med. Det er godt, at have noget at stå op til, og kunne gå i seng udmattet af – men det der med, at have så meget som muligt på tallerkenen, for at kunne føle samfundsnormaliteten af produktiv og “busy”, prøver jeg at være opmærksom ikke at finde overtagende.

Det er ret nemt ikke, at lægge mærke til, at jeg ingen penge bruger, når jeg er “busy”, så der har ikke været så mange tanker omkring købestoppet siden sidst. Udover en taknemmelighed, som virkelig har fundet sig til rette inde i mig. Måske er det, det unge forår, der bringer lidt mere glæde frem. Måske er det den daglige taknemmelighed. Hvad end det er, er det godt for den indre bæredygtighed.

Er der noget I gerne vil høre om?

“Added value” siden sidst;

  • Dokumentaren ‘Heal’.
  • Skovhonningen, vi har købt fra HedenHus – som forresten arbejder med bæredygtig biavl! Vi indtager den fantastisk velsmagende honning med omtanke. Det er hverken ofte- eller store mængder vi indtager, men mere en (utrolig nærende) delikatesse der er til vores rådighed.
  • Musik og podcasts – tak, for gratis streaming (dog med konsekvensen af reklame).
  • Det unge forår!

2019-02-11 16:30:33.372

Reklamer
Standard

1. måned med købestop – status

Så er den første måned gået!
Selvom jeg havde fornemmelsen af, at købestoppet ville give mig positive oplevelser, havde jeg ikke regnet med, at det ville være meningsfuldt og positivt. Nu er jeg kun én måned inde, og er nok i det man kan kalde “honeymoon stadiet” – Jeg er i hvert fald smaskforelsket i købestoppet og hvad det har gjort ved mit liv. Januar har dog været en travl måned. Det har været en måned der kan beskrives som den mulepose man fylder alt det sidste, man glemte at pakke i sin kuffert/taske, og det er altid en overproppet skare – et par underbukser, opladeren, læbepomade, en sweater, en banan (som altid bliver mast og uspiselig), tandpasta og en våd tandbørste. Jeg har været syg af to omgange og har cyklet næsten 200km – jeg er stoppet med at tælle, men har de klart mange kilometer på bagen takket være små indre peptalks

Yummy, yummy, yummy, I got financial savings in tummy

På madfronten var jeg i starten af måneden god til at vise hvad vi har spist på Instagram. Jeg havde tænkt mig, at liste hvad aftensmaden har stået på gennem hele måneden, men jeg har simpelthen glemt at dokumentere hver aften, og har ikke kunne huske alle retter lavet – men vi har spist ganske fint, og vi er stadig i gang med at tømme ud i køkkenskabene. Jeg vil bruge min tid bedre på at praktisere grati-food, som er udfordrende for mig, at implementere som vane.

Det er som sagt min mor og jeg, der bor sammen i hendes lejlighed, og vi havde et budget på 2000,- til måneden. Nu skal I holde på hat og briller, og jeg uddyber lige straks. Vi er endt med at bruge lige under 1000,-. Jeg synes ikke engang, at vi har handlet ind på bedste og mest essentielle vis – noget jeg gerne vil prøve at gøre bedre i næste måned – men det har overrasket os hvor få penge vi faktisk har brugt.

  • En af grundene til det er, at vi havde skabene fyldte da vi trådte ind i januar. 
    • Jeg har ikke kigget i tilbudsaviser – jeg har bare brugt det vi allerede har haft liggende. Jeg er den der laver mad, og jeg kiggede simpelthen alle skabe igennem, og googlede opskrifter der indeholdte de ting, jeg ikke rigtig vidste hvordan jeg kunne bruge. 
  • Jeg skulle i december til et byttemarked i København NV, som jeg først fandt ud af var aflyst, da jeg stod i døråbningen derhenne, men en dame fortalte mig, at der også ville være noget maduddeling senere, og det var noget som var der hver uge. Så jeg har hentet så meget grønt jeg har kunne have på min cykel hver uge, og det gør noget for økonomien. 
    • For mig har det ikke været et problem at bo i Lyngby og cykle til Nørrebro for at hente mad, da jeg har sørget for allerede at have planer i byen – besøge min forælder, eller have møder inde i byen, og så skal jeg oftest altid igennem Nørrebro for at komme hjem. Der har jeg været heldig, at det har givet mening. 
    • Cykelturene ser jeg som mit lille frirum, jeg nyder den friske luft, og får lyttet til mine podcasts. 
  • Når vi har handlet ind, så har vi oftest haft en liste med og går kun efter det. Vi kan stadig godt være bedre til det og det er noget jeg vil tage med mig ind i februar
  • Vi er begyndt, at sige “hvad der er sparet, er tjent” – alle mønter gælder. Tilbud fanger mig ikke, hvis jeg i sidste ende egentlig ikke har brug for det.
  • Vi handler ind i Lidl, og så Meny og Irma, når vi strengt nødvendigt skal pga. specifikke madvarer, og de butikker, fordi det er dem vi har tættest på os. 
  • Jeg tjekker indkøbslisten igennem når jeg har betalt for at sikre mig, at alt er korrekt – jeg har hørt, at man kan spare en god klat penge årligt, på at tjekke sin indkøbsliste igennem, så hvorfor ikke. Det tager mig maks ét minut ekstra.

Hvad har jeg lært af januar, som jeg kan tage med ind i februar?

En overordnet fornemmelse, jeg har følt, er hvor givende købestoppet har været indtil videre – jeg føler mig som en aktiv deltager i mit liv, og det har kommet til udtryk når jeg har sagt nej og ja til ting. Jeg forstår bedre hvor jeg siger nej, og jeg slipper derved også nemmere den dårlige samvittighed, som er min følgesvend til det svar. Samtidig skal et ja (og nej) til ting være begrundet på mening og værdi. Jeg har eksempelvis bestemt mig for, at ift. vores madbudget, så er det et budget som kan bruges til al slags mad, fra datovarer til take-away, økologisk til konventionel, og fair nok, hvis vi vil have en købepizza til aftensmad, men så er vi også klar over, den mængde mad vi ellers kunne have købt i supermarkedet til samme pris. Du får langt mere benzin på tanken fra fuldkorns- end hvid pasta, så det giver mening at købe det, men det betyder ikke, at jeg ikke må købe den hvide pasta. Det er bare sjældent de tilfælde sker i mit købestop – Jeg vil jo også handle ind- og spise med mening, men jeg er kun et menneske, heldigvis.

SoMe, som vi kender og bruger dem, er fortid, og er en historisk losseplads

For at sige det med Knud Romers ord, fra Debatten på DR (“Hvad (ud)danner vi de unge til?”) for jeg synes også det gælder vores forbrug af de sociale medier. Det vigtigste fra januar, jeg tænker, jeg kan tage med mig, er omkring mit skærmforbrug, især på SoMe platforme, som Instagram. Jeg var overbevidst om, at jeg ville slette min profil på Instagram, da jeg har manglet mening og værdi i at bruge det. Jeg vil dog prøve, at sætte nogle grundregler og give det en ekstra chance her i februar. Jeg har ubevidst haft Janes skriv siddende i kroppen og det har kløet for at blive taget fat i. Så det vil jeg prøve med den opsamlede viden herunder:

  • Jane førte mig videre til Cal Newport, hvis navn, jeg havde hørt på The Minimalists podcast, men ikke tænkte videre over. Jeg har hans blog til gode, hvor han i nyere tid har lagt sit fokus, på digital minimalisme, som mit problem, jo, har stærkt brug for, at lære mere om. 
  • The Minimalists lagde forleden denne video ud, som inviterer til at indfase Screenless Saturdays i ens liv. Jeg har fra tid til anden møder om lørdagen med det kursus jeg tager, og også med mit økosamfund, mens ellers er jeg helt klar på udfordringen. Se den skønne video på Youtube, som jeg har linket til.
  • Jeg har downloadet appen WhenToPost, med inspiration fra drenge fra Den Sorte Boks – Podcast. Du sætter appen op til din Instagram, som så fortæller dig de bedste tidspunkter at poste billeder på. Jeg downloade appen, fordi jeg netop er på Instagram med intentionen om at dele mine oplevelser og inspirere andre, og jeg vil jo helst have at det jeg poster, ligger på platformen, på et optimalt tidspunkt, så jeg ikke behøver at tjekke den på andre tidspunkter. Jeg har også besluttet mig for at slette alle jeg følger. Hvis jeg skal forblive på platformen er det for at inspirere og formidle, og ikke for at scrolle. 
  • Jeg vil løbende finde ud af hvordan jeg kan sætte Facebook op så jeg kun får meldinger når der er noget relevant. Jeg har både tænkt på, at tjekke hvilke sider/personer, jeg beder om notifikationer fra, men har også tænkt, om jeg skal sætte mig et tidsrum, og så må jeg beslutte mig for hvornår på dagen jeg vil bruge det tidsrum. 
  • Vigtigst af alt, og som gælder alle områder i livet, så tager jeg altid udgangspunkt i The Minimalists ordsprog, og tjekker med mig selv inden jeg poster noget “DOES IT ADD VALUE?”. Jeg er jo netop på online platforme for at skabe noget mening og værdi, så hvis jeg kan konkludere, at det jeg har skrevet eller vil lægge et billede op af, ikke kan bringe værdi hos andre og mening for mig, så må jeg tænke mig om en ekstra gang, og se hvordan det potentielt kan ændres til at kunne det. 

Jeg skal lære at være lidt på forkant,

Og lære at et meningsfuldt liv – og købestop – kræver konstant opmærksomhed og revurdering om forbedring mod udvikling, men at det i det store hele ikke behøver at være nedslidende og trættende. Jeg var godt klar over, at det ikke ville gå, at fortsætte den samme måde at ses med venner og bekendte. Det er dog ikke deres ansvar, at planlægge gratis samvær, og derfor har jeg været nødt til at være lidt på forkant, og komme op med god planer som ikke lugter for meget af købestop. Hvis man ikke er bekendt med et købestop, kan det lyde lidt skørt og være svært at forstå som noget positivt.

En jeg-liste fyldt med købestops honey-moon optur:

  • Jeg fornemmer bedre hvilken værdi mine ting giver mig, og om de kan give mig mere værdi, end allerede.
    • Eksempelvis kan jeg ved at sy et stykke tøj om, få lyst til at gå med det igen, så jeg har derfor aftalt reparationsdage hos min søster som er ferm med nål og tråd. Bare fordi, tøjet i sin nutidige facon ikke tiltaler mig, prøver jeg at give det den længste levetid i mine hænder. Kan jeg ikke finde mere værdi i det, så kan venner og familie se om de kan bruge det, og ellers så kommer det i posen til byttemarked.
  • Jeg arbejder på at implementere vaner på en måde der måske rent faktisk kan gøre, at de holder ved. En ‘added value’ allerede i starten af måneden nemlig var noget om vaner. Med al min “fritid” som jeg jo ikke kan bruge på at handle ligegyldige madvarer og købe genbrugsvarer, kom den her video på det helt rigtige tidspunkt og inspirerede mig. Det der med at gøre tingene helt specifikke, konkrete og tage små bidder af gangen… 10/10 til Matt D’Avellas video om vaner.
  • Jeg er opmærksom på ikke at udnytte og tage, hvis jeg ikke også kan give.
    • Jeg vil kun eksekvere sådan noget envejs, hvis der er udtrykt hvorfor der kun kan gives eller tages. Eksempelvis har jeg været inde på cafeer og restauranter med venner, som har skulle have noget mad, og jeg har ikke taget brug af noget inde på de steder, da jeg ikke synes det er etisk korrekt når jeg ikke lægger penge i forretningen.
  • Jeg er ser flere muligheder og er mere positiv. Når jeg har nogle forbehold, så kigger jeg nu ud over dem, og ser mig omkring om det jeg har kan bruges på andre- og flere måder.
    • Jeg tænker eks. over hvor mange aktiviteter mine omgivelser kan lægge op til, hvordan jeg kan have samvær med andre, og hvordan jeg kan finde tilfredshed i tilstandene (og hvordan jeg ellers kan forbedre dem).
  • Jeg er mere til stede og mere opmærksom, fordi jeg også skal være det.
  • Jeg synes, jeg mere aktivt kan mærke, at jeg rykker mig og lærer. Jeg har lyst (!) til at tage hånd om alle områder i mit liv og gøre dem meningsfulde.
  • Jeg kan mærke at jeg aktivt deltager i mit liv. Følelsen af at tage ansvar for essentielle områder i mit liv, er en af de største rykkere.
  • Jeg købte min søster en Reinh. Van Hauen jubilæumskage gennem app’en Your Local og fik den derfor til halv pris. Fødselsdags life-hack optur.

IMG_1364

Standard

Sådan kan en aftale med en veninde se ud, når man selv holder købestop.

img_1532

Jeg fik luftet mine støvler, som jeg ikke har gået med, fordi de så for ødelagte ud, men jeg har forleden givet dem læderfedt, og pudset dem til livs igen!

En simpel gåtur, i et hyggeligt område, med en god kop kaffe hjemmefra. Done deal…

  • Før vi fastsatte aftalen, tænkte jeg over hvor det kunne være hyggeligt, at gå en tur udenfor, og spurgte derefter min veninde, som heldigvis også syntes det samme (Den Grønne Sti på Nørrebro og omkring).
  • En stor termokop med kaffe til at varme sig på, blev delt mellem os, da jeg ikke var den eneste der var i spare-mode.
  • Den ene af os skulle have en lille frokost, og det føltes ikke som et problem, at jeg ikke købte noget. Jeg tager ikke brug af ting der ligger fremme, når jeg går med venner ind for at de kan købe mad, da jeg personligt ikke synes, at det i sådanne situationer er etisk korrekt, når jeg ikke bruger penge i forretningen. Jeg kan bidrage med min tilstedeværelse, og derved potentielt trække flere kunder ind (det er de færreste, der vil spise et sted, som er tomt – det er ikke det bedste incitament) – den her måde at se det på, er helt og holdent købestoppet der har ændret min attitude, men jeg synes meget godt om det.
  • Min veninde ville ind i den genbrug, vi passerede, og selvom det er et brændepunkt for mig, så ville jeg selvfølge ikke sige nej. Jeg fandt en Dostojevskij bog til en 10’er, og hans bøger står på min bogliste, så det var nok det tidspunkt, indtil videre, hvor jeg seriøst tvivlede mit købestop. Her er jeg virkelig glad for, at jeg foreviger projektet på offentlige platforme, og kan se, at I kigger forbi. Det ville simpelthen være pinligt, at falde i, når de fleste omkring mig kender til projektet. Min veninde endte (heldigvis) med at købe bogen, så den kan jeg være heldig at låne.
  • Jeg fik samlet lidt skrald, som vi gik. Noget der gør mig glad, og som er en stor grund til, at jeg elsker – og altid vil foreslå – at gå ture.

Vinteren er vejrmæssigt ikke en årstid der lægger op til at hænge ud på gader og stræder. Jeg kan kun forestille mig hvor fantastisk det bliver til foråret, og når sommeren gør sit indtog, men med varmt tøj på, er det faktisk rigtig dejligt, med frisk luft i hovedet, at bevæge sig, og så med nogle man kan give en krammer undervejs. Jeg fandt en gratis nederdel ude foran genbrugen vi gik ind i, og jeg har tænkt mig at sy den lidt om, og så bliver den virkelig virkelig fin. Jeg fik også tanket op på tips til ny musik og podcasts jeg skal lytte til, så alt i alt, var det bare en succes, og jeg er faktisk virkelig glad for, at være sammen med venner, hvor vi ikke bare sidder stille på en cafe.

Jeg kender til app’en Happenings, hvor man kan finde gratis events i ens nærområde, så den vil jeg tjekke ud, og så ved jeg også, at man kan komme gratis på museum på nogle bestemte dage i ugen.

Har I tips til hvordan jeg kan være social uden at bruge penge?

 

Standard

Den øjeblikkelige- og den langsigtede bekvemmelighed

img_1419

Jeg kom til at tænke på det, på vej hjem fra arbejde, med over 100km tilbagelagt den uge. Ærlig talt, jeg var træt. Alt for mange planer langt inde- og rundt omkring i København. Meget udsædvanligt, men så har jeg prøvet det i mit købestop, og jeg er blevet testet på min udholdenhed. Vejret har nemlig ikke været med mig, og jeg konkluderede dér, på cyklen – småsyg, våd, vindblæst og svedig – at jeg nok havde siddet i toget nu, havde jeg ikke haft købestop.
Men så har der til gengæld været de mange andre ture, som jeg jo har klaret uden problemer, og dem havde jeg egentlig nok også taget i toget, med muligheden. Det kan jeg jo konkludere ud fra mit transportforbrug fra 2018. For nej, det er ikke det mest bekvemmelige, at cykle 45 min på en damecykel for at nå hen til sine aftaler, efterfølgende, med vejret og minutterne kørt, som en del af ens outfit.

Hvad fik mig til at fortsætte og ikke dreje hen mod den nærmeste togstation? Ordsproget “Mange bække små, gør én stor å” er det første jeg fortæller mig selv, og noget andet der altid kan hjemsøge mig lidt var, at sætte mit årsforbrug ind i et budget, til at kunne konkludere ud fra – Det var en realitet på skrift, der har været ret svær at fjerne fra nethinden. Ret effektiv plan, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg har med glæde, taget brug af de øjeblikkelige bekvemmeligheder, som eksisterer til vores service når det rigtige liv hænder. Klassikeren; den obligatoriske flytte-pizza, når man endnu ikke har et fungerende køkken (og bare er træt efter at have flyttet), kender vi alle. Alle bekvemmelighederne som i øjeblikket bare er det mest, ja, bekvemmelige. Jeg giver plads til dem, for de er en af mange facetter af hverdagen og livets gang, men jeg har indset, ved købestoppet, at jeg aldrig rigtig aktivt valgte den øjeblikkelige bekvemmelige til – den blev ligesom altid bare valgt, og så tænkte jeg ikke videre over det. Det har fungeret virkelig godt for mig, indtil videre, at have den her udfordring, hvor jeg stort set kun har den langsigtede bekvemmelighed at vælge, for jeg tænker over hvornår jeg vælger den øjeblikkelige bekvemmelighed til, og hvornår jeg vælger den fra for den langsigtede.

At leve i nuet uden at have sine værdier grundlagt, er som at navigere med bind for øjnene.

Det er i hvert fald noget, jeg tænker på, når jeg ser tilbage på mit forhold til personlig økonomi. Jeg kan se, at det var svært, at følge en langsigtet bekvemmelighed, fremfor den øjeblikkelige, da jeg aldrig seriøst havde prøvet på at grundlægge og definere mine værdier. De fungerer som en plan B. Jeg har dem altid, at læne tilbage på, hvis jeg nu lige glemmer den dér med de store og små bække, eller hvordan mit budgetskema ser ud. Når jeg har stillet situationen så klart op for mig selv, har den øjeblikkelige bekvemmelighed ret svært ved at trumfe. Og gør den, så ved jeg, at den aktivt er blevet valgt til, og jeg oplever faktisk et velfungerende venskab mellem de to, på den måde. De skulle bare lige forstå hinanden rigtigt først.

Så uden grundlagte værdier, uden en reel grund til at spare, og uden handlingsplan dertil, gør jeg det faktisk også nemt for mine penge, at liste sig ud af døren efter sengetid for at feste til den lyse morgen. De har ikke engang kendt til ordet, sengetid! Det var sådan mine teenageår så ud. Altså jeg festede ikke særlig meget. Mine penge gjorde – og de kom altid hjem med dårlig samvittighed, og tøj der lugtede af alkohol, røg og glemt værdighed.

Hvilke øjeblikkelige bekvemmeligheder har I oplevet taknemmelig for, og hvad holder jer på rette spor hen mod at manifestere jeres fremtidige bekvemmeligheder?

 

A powerful mindset is when your short-term actions are aligned with your long-term values

– The Minimalists

Standard

Jeg har ramt en mur af selvbebrejdelse.

dw--hxix0aexqqh

Der har været nogle dages pause herinde. Jeg kunne ikke lige finde noget meningsfuldt, at skrive om, og så kunne jeg ikke trække den længere med ikke, at aflevere min bærbar til en reparation, de mailede mig om i midten af december.
Jeg har også haft en sur, lille, selvbebrejdende angst der har siddet i maven, og været passiv agressiv mod mit indre. Den har mumlet noget med, hvad i alverden det er, jeg har gang i, med den her forevigelse af mit købestopsprojekt. Der har også været spydige kommentarer om al den tid, som jeg nu, igen, bruger på de sociale medier; billedetagningerne som, dovent (se selv, spydig, ikke?), kun bliver taget med en iPhone, tiden det tager at udgive et billede, indlæg, og så researchen, som jeg jo gerne vil lave, for at kunne formulere et meningsfuldt skriv.

For lige at give jer noget kontekst, så er lidt baggrundsviden på sin plads. Jeg har jo ikke engang et billede og en introducerende tekst om mig selv (men det er faktisk fordi, jeg ikke kan finde ud af, at sætte det ind i sidebaren…..)

Kontekst nr. ét er, at jeg er meget interesseret i (audio)visuel historiefortælling, og med årenes løb, har prøvet at tilegne mig erfaring med film, foto og skriv til, at kunne praktisere, og bruge fotojournalistiske tilgange til emner og projekter, jeg gerne vil udgive og producere. Jeg har siden jeg var teenager været utrolig glad for at fotografere, og tog derfor på en filmhøjskole og studerede til filmfotograf, hvor jeg bagefter arbejdede frivilligt på kortfilm, gav optagelsen til DMJX en chance (den gad så ikke give mig en, men det er vi helt cool med nu – jeg kom jo til sidste runde, og det var første gang jeg ansøgte, så det kan man ikke brokke sig over) og tog fotografiske workshops i personlig billedefortælling, processarbejde osv. You get it, jeg er fan af det, at fortælle historier med ord og billeder.

Kontekst nr. to er, at jeg sidste år valgte at skære, så meget som muligt, ned på min tilstedeværelse på de sociale medier, da jeg simpelthen var nået til et punkt hvor mine sociologiske patter var blevet så lange af platformenes indhold og den måde de former vores eksistens. Jeg deaktiverede bl.a. min Instagram profil og gjorde min Facebook så simpel og ikke-eksisterende, som jeg kunne. Det var virkelig godt, kan jeg konkludere, især for min angst.

Kontekst nr. tre er i forlængelse af nr. to, at jeg i starten af 2018 brændte ud. Ja, jeg adresserede lige he who must no be named… altså ja, mentale helbredsproblemer – ikke Voldemort (men nu nævnte jeg også ham – undskyld til dedikerede Harry Potter fans). Lige meget hvad, er det er faktisk rigtig fint. Den her side bliver ikke dedikeret til det, men for kontekstens skyld, er det meget relevant, at vi også involverer det mentale rod, vi alle rumsterer med, i forbindelse med grundene til at have de her ønsker om, at ville leve et meningsfuldt, simpelt, ‘clutter free’, økonomisk sundt- og gældfrit liv.

Jeg har haft drømme om, at jeg er kommet til at bruge penge på noget, uden jeg var bevidst om det, og at jeg derfor ikke holdte mit købestop. Jeg har haft totalt irrationelle tanker om, at jeg under- og fejlernærer mig selv, fordi jeg er på et madbudget. Og så tænker jeg tit, om mit købestop gider ses som seriøst og legitimt, når jeg vælger at være boomerang-barn; altså flytte hjem for at stoppe boligudgifterne for en periode.

Også meget irrationelt af mig at tænke. Jeg ved det. Klassiske ung-i-20’erne-tanker. Det minder jeg mig selv om bliver hyggeligt, at se tilbage på.
Jeg er faktisk helt okay med, at disse tanker og bekymringer kommer op, for det havde jeg lidt forudset. At jeg før eller siden ville komme til at se indad og kæmpe med tanker, der ikke er helt nemme.

I forhold til min boomerang situation, så gider jeg virkelig ikke beholde den sure, lille, selvbebrejdende angst i maven, som sidder der og sender mig et elevator blik – det negative af dem, I ved. For det fungerer så fint, og er det helt rigtige for os begge, som vores livssituationer ser ud pt. Jeg skriver nok et indlæg, på et tidspunkt, om det, at flytte hjem igen, og hvis du selv står lige nu, og overvejer samme valg, har jeg fundet det her skriv; Should you move back home to save money?‘. Som den selv lukker i med: “Moving back home is a touchy subject. People around you will make little comments about you needing to live on your own, needing to grow up, etc. None of that really matters. If you have an agreement with your parents and clear financial goals, just do you and don’t worry about what other people say”. Så har jeg vist også fået styr på min kognitive adfærdsterapi.

anigif_enhanced-32050-1421383465-2tenor

Det hele kom i går, da jeg cyklede til Sydhavnen (ja, fra Lyngby. 55 minutters taknemmelighed for podcasts) for at besøge min far. Der fik jeg både bagværk med hjem, og tilbuddet om at låne hans streamingtjenester, når han alligevel har dem – og så mærkede jeg blikket nede fra maven. Jeg følte mig pludselig alt for meget, som Rachel Green i sæson 1 af Friends, med hendes forkælede økonomiske afhængighed af sine forældre. Senere fandt jeg, på DRTV, dokumentaren, Above Us Only Sky, med Yoko og Lennon, som var virkelig god. Og så ville den lille, sure, selvbebrejdende angst, også dér, have lov til at eksistere. Filmen var ellers hyggelig og skøn at se på, med alle de gamle optagelser, men så stod angsten ellers, som en anden Mr. Heckles, med et kosteskaft (den sure underbo, i Friends), og gav mig et stik af frustration over ikke, at bruge et rigtigt kamera noget mere end jeg gør. Selvom jeg har taget en bevidst pause fra at løbe den vej, med kameraet, elsker jeg det heldigvis stadig, bekræftede dokumentaren mig i. Jeg har jo ikke kun lyst til at spare op til bolig, jeg vil for dælen også opnå en sund økonomi, så jeg kan få købt mig noget analog og digitalt filmudstyr og tage ud og lege for fuld skrue.

I mit indlæg ‘Regler er til for at blive brudt – også købestoppets’ skrev jeg også:

Andre undtagelser jeg har tænkt over, er ikke inden for mit eget forbrug, men tværtimod andres. For hvad gør jeg, hvis jeg bliver inviteret i biografen, eller får et lift til en langvejstur. Er det at snyde, når de andre siger “Skal vi ikke ud og ha’ en øl? Jeg gir’ en!”? Og er det uhøfligt, at svare med et “det må jeg altså ikke, mit købestop har sagt nej”. Hvordan definerer man sådanne legeaftaler?”

Hvordan håndterer I, når folk tilbyder gratis hjælp, tjenester, måltider, og tid ift. at ville opnå finansiel uafhængighed og frihed? Hvad er jeres take på mine tanker? Jeg modtager med glæde ærlige og konstruktive råd og erfaringer!

skærmbillede 2019-01-10 kl. 11.36.50skærmbillede 2019-01-10 kl. 11.37.20skærmbillede 2019-01-10 kl. 11.35.55

Standard

Jeg har givet mig selv lektier for. ‘Gratitude food’: mindfullness for købestoppet.

Jeg stod i går over komfuret, og lavede en now-or-never flødesovs (udløb dagen før, hence). Løg, og optøet grøn peberfrugt lå i flødebadet, og jeg ville også smide noget frossen grøn/palmekål i, da jeg fandt nogle ærter i fryseren, og tænkte, at de da også kunne komme i. Så begyndte mine tanker ellers at køre om hvor mange ting jeg kunne proppe i sovsen. Det er faktisk virkelig klassisk mig. Jeg er bedst til tøm-køkkenet retter, men er der virkelig en grund til decideret, at tømme køkkenet ned i en gryde? Det spurgte jeg mig selv om, og jeg tænkte også bagefter, at det måske var smart, at gemme ærterne til en anden gang, ift. købestop, hvor jeg ikke bare kan (eller vil) bruge unødvendigt ekstra på mad.

Og så blev flødesovsen holdt simpel. To løg, ca. én grøn peberfrugt, og en håndfuld grøn/palmekål. Selvfølgelig også med mit magiske krydderi, som faktisk bare er alle mulige u/kendte krydderier blandet sammen (der er bare ALLE verdenshjørner i maden, når jeg bruger den, det kan virkelig anbefales).

Ikke nok med, at jeg tit laver mad der indeholder unødvendigt mange ting, så spiser jeg også alt for store mængder, og jeg spiser ALT for hurtigt. Jeg vil så gerne lære, hvor min mætheds-grænse faktisk er, da jeg har skubbet den så meget gennem mit liv, at jeg, i indbildelse, har fået en ny. Jeg har tit ment, at fordi jeg spiser vegetarisk, og oftere, helt plantebaseret, kan jeg spise større mængder, fordi maden er planter og ikke animalsk kød – det mener jeg stadig, men jeg tænker, at ved at lære hvornår jeg rent faktisk er mæt, ved at give mig tid og nærvær ved måltider, så kan jeg begynde at praktisere et sundere forhold til måltidet og mængden.

Gratitude food. En måde at spise, som et købestop vil elske, økonomisk og spirituelt.

Jeg følger på Instagram @meagan_moon, som har fået mine øjne op for det her ‘grati-food’ (gratitude food). Her er en lille introduktion til grati-food, ifølge hende, som jeg synes er ganske fin.

“Gratifood is as essential for the digestion and assimilation process as chewing and swallowing. Spend a moment before consuming your meal to tune into its miraculousness – all that it took (hands, intention, sunlight, microbes, rain) for it to get to your plate. Envision all the light and life force held within it. Envision that light flooding every fiber of your being with higher health and healing. Our true nourishment comes from the frequency of gratitude, and from Mama Earth. She provides the true food. Whole. Intelligent. Delicious. And the simpler, the better”

Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal bruge en time på at spise. Husk nu, alt med måde. Jeg tror sagtens, at man kan praktisere grati-food i en frokostpause på arbejdet, men generelt, så vil jeg gerne – uden dårlig samvittighed – prioritere maden og måltidet mere, for maden er for mig den bedste medicin mod alt. Så det bliver en løbende købestopslektie, jeg vil opdatere om.

Hvad tænker I om gratitude food?

2019-01-02 18:54:14.336

***Update*** Endnu mere, vil jeg anbefale et indlæg, skrevet af en fantastisk kvinde, om emnet her. Jeg havde glemt, at hun har skrevet om netop dette. Nogle gange, når andre har skrevet om det samme, og så endda på en fantastisk, fuldkommen måde, er det bedste bare at dele. Så læs endelig Amanda’s ord om dette emne:

Skærmbillede 2019-01-03 kl. 12.44.38

Standard

Hvem definerer de essentielle udgifter i et købestop?

autopilot-6

Det gør du jo selv. Åbenlyst, ikke?

Nej, men grunden til, at jeg har lyst til at vige lidt ord til det med de essentielle udgifter, er fordi, jeg selv lidt håbede på (i dovenskab), at kunne finde en opskrift med de præcise måleenheder på udgifterne. 1500,- til mad. Du må max. betale det her til forsikring. Du kan kun være to personer i en husstand hvis du vil lave et købestop… arrrjjj, I kan godt se hvor jeg vil hen, måske.

Som alt andet i livet, passer den tyske glose gefühl ret godt her. For selv med et købestop duer det ikke, at følge en opskrift slavisk, og så bare køre på autopilot. Det fede ved et købestop er netop, at det jo er lidt ekstremt, men så til gengæld leder til, at man er nødt til at slå autopiloten fra, se sig omkring, og fornemme hvad der skal til for at opnå noget der kan fungere.

Mit købestop kommer ikke til at kunne sammenlignes med dit købestop. Nogle vil skralde deres mad, mens andre ikke har tiden til at stå ved en container en sen aften. Man kan lave GoMore med sin bil, hvis man alligevel skal køre, men måske er man bare fem i husstanden, som fylder alle sæderne op. Jeg kan ikke strikke og sy (særlig godt) og andre kan på en kold regnvejrsdag, fikse alle de hullede sokker.

Det der gør, at det kommer til at give rigtig meget mening, er at sætte sig ned, mærke- og se efter i krogene, hvordan man kan lave sit eget bedste købestop, og så stille sig selv nogle gode spørgsmål, som “har jeg virkelig brug for køkkenrulle i mit købestop”, “kan jeg få det til at løbe rundt med et madbudget på kun 1000,- til to?”. De gode (og til tider svære, to køkkenrulle, or not to køkkenrulle…) spørgsmål, fører til gode (og meningsfulde) svar. Det essentielle for dig kan på mange måder sammenlignes med dine smagsløg. De kan sagtens udvikles, men der er for dælen da ingen grund til at spise koriander, hvis du ikke kan kende forskel på dem og sæbebaren på badeværelset.

Hvad har jeg gjort?

  • Jeg sover på en sofa hos min forælder (det gav mening på mange andre måde, end kun at slette boligudgiften for en stund – sig til hvis I vil høre mere om det valg).
  • Alle mine udgifter blev kigget igennem, for at se om de kunne gøres billigere eller om de virkelig var essentielle for mig i forbindelse med mit købestop.
    • Jeg valgte heraf at slette mit abonnement på noget Google Storage, da iCloud, som jeg også har, var billigere.
    • Jeg har heller ikke Spotify Premium eller Netflix. Jeg kan få studierabat på Spotify når jeg starter uddannelse, og indtil da, har jeg alligevel så mange podcasts, jeg mangler at høre.
    • Jeg fandt billigere mobilabonnement
    • Og så laver jeg en Michelle McGagh – altså bliver bedste venner med min cykel. Det bliver interessant – jeg skal nemlig allerede på bøhlandet om nogle få dage, og den realitet gik op for mig i dag. Google Maps siger tre timer på cykel. Følg med på Instagram, jeg opdaterer nok om det der.
    • Kattemaden fandt jeg også meget billigere online, end prisen i MaxiZoo (tak til PriceRunner!), så selv dér har jeg kunne sætte forbruget ned.

Hvad er dine essentielle udgifter, hvis du holder købestop?

 

Standard