Hvordan jeg lærte at passe mit mentale helbred ved at passe mine planter.

Da jeg flyttede fra en bolig med nordvendt lys, til en med sydvendt lys, kom mine tanker på ideen om at få planter, ret naturligt. Da jeg gerne vil undgå at bruge penge på interiør, indstillede jeg mig på, at det måske ville blive en tålmodig process. Ret hurtigt dog, ved at dele mine ønsker om en grøn, levende container, med venner og familie, fik jeg foræret stiklinger gratis, da de uden meget besvær er et skønt afkast fra planter.

Det var første gang, at jeg havde mere end bare en enkelt indendørs plante, da mine grønne fingre mest har erfaring med friland. Det skulle gøres godt nu, og med den tydelige forståelse af, at hvis jeg ikke passer dem ordentligt, så de visner, gik en større del, end forventet, af mine tanker på at passe mine planter.

Med tiden, lagde jeg tilfældigt mærke til, at jeg ret ofte, tænkte på mine planters velbefindende. Om det var over morgenkaffen, hvor mit blik stenede søvndrukkent på væddeløberen, eller når jeg lå i hængekøjen og kiggede på min vandrende jøde som var en del af udsigten. Kort sagt, vandrede mit blik næsten altid hen på mine planter. Jeg begyndte nu også at Google hvordan jeg bedst muligt kunne passe de forskellige arter (Jeg er ikke mere erfaren end at jeg fandt ud af, at jeg ejede en Begonia Maculata, ved at Google “spotted leaves plant”). Det var en dag i hængekøjen, at jeg så tænkte for mig selv, “hvorfor er det så nemt for mig, at tænke så meget på mine planters velbefindende, men svært at gøre det samme for mig selv?” Jeg skal jo også have tilpas mængder af vand, og en næringsrig jord, at vokse i, og… ja, faktisk er alle betingelser for, at mine planter trives, de samme for mig, sådan på et holistisk og filosofisk plan. Jeg er SÅ taknemmlig for at den åbenbaring bare kom helt klart og gennemtænkt, lige der. Det har været fantastisk, at lære nye ting om mig selv, gennem min pasning af planter. At stille mig selv de samme spørgsmål, som jeg stiller mine planter. Det her er en af mange tanker, der er skrevet på internettet, om hvordan det at dyrke planter (på friland og/eller indendørs) og at lære fra sine planters liv, har en positiv indflydelse på os selv, og kan lære os om vores mentale helbred.

Endnu en bekræftigelse i, at alt levende på jorden er forbundet.

Her er lidt spørgsmål og erfaring jeg har opnået gennem mine fire måneder som indendørs plantepasser. Prøv at svar på disse spørgsmål, som omhandlede de dit mentale helbred. Tænk på detaljerne i tankerne, og bliv en filosof på dit mentale helbred…

  • Gror den mon i den rigtig jord?
  • Meget jord var bare noget jord jeg fandt i bunker og højbede, så jeg var hverken sikker på hvor gammel og derved næringsfattig jorden var, eller hvilken slags jord det var (leret, kalket…). Jeg tror ikke at man alene kan skifte jord, og så vokser planten optimalt. Der kan være andre ting der spiller ind, som årstiden, eller lyset, eller bare alderen på planten. Måske en slags jord kan være fint i nogle år, men ikke hele livet. Man må se de mange nuancer for at forstå helheden.
  • Hvis jeg klipper de døde og brune dele af planten, så skal den kun fokusere på det er er i live.
  • Hvordan er luftkvaliteten i rummet?
  • I det sene efterår og vinteren igennem, trækker planter sig ind i sig selv, nok for at holde liv i deres kerne, bilder jeg mig selv ind. Så sparer de kræfter på at vokse og producere, som måske kan få dem til at se lidt mere flade ud i deres udtryk. Man skal helst ikke omplante dem, beskære dem eller vande dem for meget, ja, de skal faktisk mest bare have ro.
  • Vander jeg dem korrekt? Planter kan blive overvandet, men også stress-vandet i den forstand, at hvis du vander dem, gennem at tømme din vanddunk, får de alt for forskellige doser. Det bedste er, at lade planten bestemme selv, ved at have et selvvandende system eller en underpotte, så planten kan drikke ved behov. Jeg giver også mine planter et bad en gang om måneden, eller mere ved sommertid, hvor de lever i meget varme, i flere timer af døgnet.
  • Jeg opdagede inde i efteråret, at jeg nok havde fyldt for lidt jord i mine krukker, da bunden var skyggelagt, at nogle af krukkerne manglede dræn, at jorden var for næringsfattig, og krukken godt kunne optimeres. Jeg lærte, at når jeg endelig beslutter mig for at plante i krukke, så skal det i fremtiden gøres ordentligt. Eller forstå, at det lige nu ikke bliver bedre, med de gældende omstændigheder. Til foråret har jeg derfor tænkt mig, at skaffe/lave ny kompostjord, finde sten/lekakugler til dræn, og finde bedre/større krukker, samt fylde dem helt op med jord.
  • Jeg læste en horisontudvidende artikel om selvforsyning af jord, og så en ligeledes video om kompost
  • Lys bouncer bedre rundt i rum med hvide vægge. Men hvordan kan jeg optimere lyset ellers? Jeg lader også mine gardiner være trukket fra så meget som muligt, samt nyder den spirituelle tanke om, at de selvfølgelig skal være eksponeret ved fuldmåne-nætterne, hvor måneenergien er på sit højeste. Jeg placerer planterne de steder i mit rum hvor de står i mest muligt lys, især i de mørke måneder. Nogle gange skal der simpelthen flyttes lidt rundt på deres placeringer, og det kan jeg kun finde ud af ved, at prøve en ny placering i en rums tid.

Offentliggjort af Sibilla Molinari

24 år, fra København, holdte købestop i 2019, og nyder fortsat udøvelsen. På en mission om bæredygtighed i alle områder af livet, især økonomi og mentalt velvære.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: